Pingdom Check


02/27/2023 | 12:00 PM

Fejr Islands øldag den 1. marts

Der er fest et sted i Island denne uge, og det er en, som gør vores gæster ret nysgerrige. Øl-dagen fejres 1. marts og markerer den dag i 1989, hvor øllen blev lovlig igen i Island efter et forbud, som havde varet i 74 år.

Lidt historie

Et landsdækkende referendum i 1908 forbød alle alkoholiske drikke og trådte i kraft 1. januar 1915. Inden for et årti var rødvin blevet lovligt efterfulgt af spiritus i 1930'erne. Men øl forblev illegalt: Forbuddet stammer fra en social opfattelse blandt islændinge om, at øl var særligt fristende for unge mennesker, som kunne påvirkes til at drikke i store mængder. 

Men det blev meget lettere at rejse i 1970'erne, og islændingene nød øl i udlandet. Det bidrog til et stigende krav i 1980'erne om, at forbuddet mod øl blev ophævet. Den 1. marts 1989 stemte Islands regering for at tillade salg af øl og endte 74 års forbud.

Ølscenen i dag

Siden 1989 er der blevet indtaget en betragtelig mængde øl på Island, og i løbet af det sidste årti eller deromkring er Island begyndt at røre på sig inden for bryggerikunsten. Der har været en gigantisk stigning i mikrobryggerier over hele landet, som alle har travlt med at skabe og kæmpe for nye islandske ales. 

For at fejre øl-dagen vil vi give nogle tips om det islandske bryggerilandskab gennem anbefalinger fra vores personale med råd, der strækker sig fra de mest populære øl til unikke islandske øl-oplevelser: 

Prøv øl fra et geotermisk bryggeri

"Island har nogle fantastiske bryggerier, men der er et, som kun er afhængig af energi fra geotermiske processer. Kør til Reykjadalur , og hike op til varmekilderne med et par gode øl, og tag bad i det varme vand, mens du nyder en kold øl i det bjergtagende landskab. Efterfølgende kan du besøge Ölverk i Hveragerði og nyde smagsprøver på nogle fantastiske øl fra deres geotermiske bryggeri og fine kvalitetspizzaer bagt i træfyrede ovne." 

- Ásgeir Einarsson: Digital udvikling, Icelandair (Ásgeir brygger også sin egen øl derhjemme)

threeEinstök ved navn Arctic Berry Ale med aðalbláber (blåbær), som er utrolig forfriskende og serveres bedst efter eller under en beachvolleyballkamp med dine venner under midnatssolen. Den anden er til koldere dage omkring jul og kommer fra Bruggsmiðjan Kaldi. Den kaldes simpelthen Jóla Kaldi, en rødlig karamelpilsner. Det er en fantastisk øl at nyde med godt selskab og dele historier over et godt glas af den." 

- Huginn Ragnarsson: tidligere Business Intelligence-specialist, Icelandair

Find de banebrydende IPA'er

"Med den voksende kultur af islandske bryggerier er der ingen bedre end Malbygg-bryggeriet, som gør fantastiske ting i øjeblikket. De har ændret IPA-spillet i Island ved at tilbyde superfriske hazy IPA'er og kettle sours. Deres bryg findes i forskellige håndværksbarer i Island og hos vinforhandlere. Det er uden tvivl en den-skal-du-finde-øl, når du besøger Island. 

- Jón Skafti Kristjánsson: Salgschef, Icelandair

Smag en islandsk porter

"Smagsprøver på nogle af islands fineste håndbryggede øl er et must i løbet af dit besøg i landet. Selvom smag er forskellig fra person til person, er der helt sikker noget, som skiller sig ud for smagsløgene. Hvis du er til porter, er de majestætiske portere fra Borg Brugghús værd at smage. Surtur er et fantastisk eksempel på en tøndelagret lækkerbisken. Desuden er Malbygg bryggeriets Kisi (dansk: kat) en saftig og lækker New England pale ale med humle fra Mosaic, Simcoe og Citra." 

- Ásgeir Einarsson: Digital udvikling, Icelandair

Lig i blød i et ølbad

"Hvis du vil prøve noget anderledes, er der et øl-spa i det nordlige Island, tæt på Akureyri, hvor du kan ligge i et badekar i 25 minutter, fyldt med øl, vand, humle og gær. Derefter går du ind i et afslapningsrum i yderligere 25 minutter. Denne behandling er efter sigende både rensende for huden og har en positiv effekt på dit helbred." 

- Jón Skafti Kristjánsson: Salgschef, Icelandair

De bedste barer, når du besøger Reykjavik

"Det er mange anbefalede barer, hvor et udvalg af håndbryggede øl er tilgængelige i Island gennem udviklingen af mikrobryggerier. Skúli Craft Bar er et behageligt sted at sidde og drikke øl sammen med ven og sludre, med 14 ølhaner og regelmæssige øl-events. MicroBar startede på en måde det hele ved at være den første rigtige håndværksbar i Reykjavík. De tilbyder en masse af det lokale udvalg og præsenterer også Gæðingur-bryggeriet." 

- Jón Skafti Kristjánsson & Ásgeir Einarsson