Pingdom Check
10/21/2024 | 4:00 PM

Gratis og billige ting, du kan foretage dig, i Reykjavík

Vi ved det godt: Island har ry for at være et dyrt rejsemål. Men lad dig ikke slå ud af historier om høje priser. Det er nemt at finde gratis ting at foretage sig i Reykjavik, og der er masser af gratis seværdigheder, eller billige seværdigheder, der ikke sprænger budgettet. Vi taler om unikke islandske oplevelser, der koster meget lidt (eller næsten ingenting), men som vil give dig et fantastisk billede, eller endnu bedre – et levende, dejligt ferieminde.

Listen over gratis ting, du kan foretage dig, i Reykjavik inkluderer museer, sightseeing, gratis vandreture med mere. Og så er der selvfølgelig byens betagende landskab og naturens vidundere, som er gratis at beundre og se.

For nogle uvurderlige tips til at leve stort, mens du besøger Reykjavik på et budget, kan du læse videre og se vores kort, der viser de budgetvenlige steder, vi nævner.

Udforsk Reykjavik på et budget

Reykjavik er en kompakt by, så det er nemt at komme rundt, og at komme fra A til B kan være lige så hurtigt eller langsomt, som du foretrækker. Der er dog masser at se, så her er nogle ideer til, hvordan du kan opleve den islandske hovedstad uden at sprænge budgettet.

Gå rundt i byen

Det er formentlig ingen overraskelse, men noget af det bedste, du kan gøre i Reykjavik, er at udforske byen til fods! Du kan gå på en selvguidet tur (med en lille sandsynlighed for at fare vild) for at opleve hovedseværdighederne.

  • Gå i zig-zag ned ad shopping- og restaurantgaderne Skólavörðustígur, Laugavegur og Hverfisgata i centrum. I den ene ende af Skólavörðustígur ligger Reykjaviks landmærkekirke – Hallgrímskirkja – og i den anden ende er den velkendte regnbue malet på gaden.
  • Gå rundt om Tjörnin, søen midt i byen, og de omkringliggende parker og landmærker.
  • Gå en tur ned ad havnefronten, og stop ved billedskønne landmærker som f.eks. Harpa-koncertsalen og Sun Voyager.

Gratis vandreture

Der afholdes guidede vandreture hver dag, året rundt og helt gratis (donationer er velkomne – man betaler, hvad man synes, det er værd. Sæt et par timer af til aktiviteten. Du vil høre lidt om Islands historie samt udviklingen af Reykjavik som by.

Alternativt kan du downloade en app på din smartphone eller selv spadsere i dit eget tempo og dykke ned i temaer, som er specifikke for byen. Appen Reykjavík Art Walk er gratis og udviklet af Reykjavik kunstmseum. Med den får du adgang til historien bag 200 offentlige kunstværker i hovedstaden.

Vandreture med temaer

Har du en svaghed for katte? Eller mad? Hvad med folklore? Vores ture kan sætte dig i forbindelse med de rette personer til det! Vi samarbejder med lokale udbydere af høj kvalitet om at tilbyde guidede vandreture, som udnytter byens skatte og fortællinger.

Prøv Reykjavík Walking Tour, eller gør dine smagsløg klar til Reykjavík Food Lovers Tour, så du kan få indsigt i (og smagsprøver på) traditionelle lokale fødevarer.

Reykjavik Cat Walk er pels-fekt for katteelskere, mens Reykjavik Folklore Walking Tour tager historiefortælling til nye højder med udgangspunkt i islandske sagaer og forællinger om det skjulte folk.

Gadekunst

Det kan godt være, at Reykjavik ikke er så stor – men den kan nogle ting, når det drejer sig om gadekunst. Stilpåvirkningerne og inspirationen bag værkerne, som kan ses på visse af murene i det centrale Reykjavik, varierer i udstrakt grad. Denne utrolige mangfoldighed – og den flygtige vægkunsts karakter i almindelighed – gør en byvandring i Reykjavik med gadekunst som tema til en superinteressant og gratis aktivitet.

Der er ikke noget officielt kort til denne skattejagt, bare snør skoene og tag af sted. Der er også nogle pragteksemplarer langs hovedgaden Laugavegur, som er nemme at finde. Få en smagsprøve på det hele i denne Iceland Magazine-artikel, og se, hvad der er lokalt på dette brugerskabte kort.

Hop-on-hop-off-rundtur

Når det drejer sig om at udforske Reykjavík i sit eget tempo, hvilken måde er så bedre til sightseeing end en hop-on-hop-off-rundtur? Hop på bussen, når det passer dig, på et stoppested langs ruten, og hop af igen, når du har lyst – og bliv så længe, du vil. Du kan også vælge blot af blive på bussen på hele rundturen, som fører dig rundt i hele byen, og lytte til guiderne. Det er en fantastisk og lærerig måde at nyde turen på.

Med en billet, der er gyldig i 24 timer, bestemmer du selv tempoet og kan udforske Reykjavík, som det passer dig.

Lokal transport

At rejse med offentlig transport er en anden god måde at lære byen at kende på, uden at det koster en formue. Det er værd at lære Strætó, det lokale busnetværk, at kende. Strætós hjemmeside og app indeholder et ruteplanlægningsværktøj samt information om, hvordan man køber billetter. Det kan være nyttigt at downloade betalingsappen Klappið, før du tager af sted.

Du kan også leje en cykel, hvis du vil se endnu mere og ved højere hastigheder, og det er også muligt at leje scootere mange forskellige steder. Rent faktisk er der nogle smukke kyststier i Reykjavik, der egner sig til cykel- og scooterture, og som byder på nogle af byens bedste udsigter. Stien langs havnefronten fra Grandi-området i byen til halvøen Seltjarnarnes er en særlig favorit, og byder på enestående natur og vartegn som Gróttas fyrtårn.

Reykjavik er en kompakt by, så det er nemt at komme rundt, og at komme fra A til B kan være lige så hurtigt eller langsomt, som du foretrækker. Der er dog masser at se, så her er nogle ideer til, hvordan du kan opleve den islandske hovedstad uden at sprænge budgettet.

Gå rundt i byen

Det er formentlig ingen overraskelse, men noget af det bedste, du kan gøre i Reykjavik, er at udforske byen til fods! Du kan gå på en selvguidet tur (med en lille sandsynlighed for at fare vild) for at opleve hovedseværdighederne.

  • Gå i zig-zag ned ad shopping- og restaurantgaderne Skólavörðustígur, Laugavegur og Hverfisgata i centrum. I den ene ende af Skólavörðustígur ligger Reykjaviks landmærkekirke – Hallgrímskirkja – og i den anden ende er den velkendte regnbue malet på gaden.
  • Gå rundt om Tjörnin, søen midt i byen, og de omkringliggende parker og landmærker.
  • Gå en tur ned ad havnefronten, og stop ved billedskønne landmærker som f.eks. Harpa-koncertsalen og Sun Voyager.
,

Gratis vandreture

Der afholdes guidede vandreture hver dag, året rundt og helt gratis (donationer er velkomne – man betaler, hvad man synes, det er værd. Sæt et par timer af til aktiviteten. Du vil høre lidt om Islands historie samt udviklingen af Reykjavik som by.

Alternativt kan du downloade en app på din smartphone eller selv spadsere i dit eget tempo og dykke ned i temaer, som er specifikke for byen. Appen Reykjavík Art Walk er gratis og udviklet af Reykjavik kunstmseum. Med den får du adgang til historien bag 200 offentlige kunstværker i hovedstaden.

Vandreture med temaer

Har du en svaghed for katte? Eller mad? Hvad med folklore? Vores ture kan sætte dig i forbindelse med de rette personer til det! Vi samarbejder med lokale udbydere af høj kvalitet om at tilbyde guidede vandreture, som udnytter byens skatte og fortællinger.

Prøv Reykjavík Walking Tour, eller gør dine smagsløg klar til Reykjavík Food Lovers Tour, så du kan få indsigt i (og smagsprøver på) traditionelle lokale fødevarer.

Reykjavik Cat Walk er pels-fekt for katteelskere, mens Reykjavik Folklore Walking Tour tager historiefortælling til nye højder med udgangspunkt i islandske sagaer og forællinger om det skjulte folk.

,

Det kan godt være, at Reykjavik ikke er så stor – men den kan nogle ting, når det drejer sig om gadekunst. Stilpåvirkningerne og inspirationen bag værkerne, som kan ses på visse af murene i det centrale Reykjavik, varierer i udstrakt grad. Denne utrolige mangfoldighed – og den flygtige vægkunsts karakter i almindelighed – gør en byvandring i Reykjavik med gadekunst som tema til en superinteressant og gratis aktivitet.

Der er ikke noget officielt kort til denne skattejagt, bare snør skoene og tag af sted. Der er også nogle pragteksemplarer langs hovedgaden Laugavegur, som er nemme at finde. Få en smagsprøve på det hele i denne Iceland Magazine-artikel, og se, hvad der er lokalt på dette brugerskabte kort.

,

Når det drejer sig om at udforske Reykjavík i sit eget tempo, hvilken måde er så bedre til sightseeing end en hop-on-hop-off-rundtur? Hop på bussen, når det passer dig, på et stoppested langs ruten, og hop af igen, når du har lyst – og bliv så længe, du vil. Du kan også vælge blot af blive på bussen på hele rundturen, som fører dig rundt i hele byen, og lytte til guiderne. Det er en fantastisk og lærerig måde at nyde turen på.

Med en billet, der er gyldig i 24 timer, bestemmer du selv tempoet og kan udforske Reykjavík, som det passer dig.

,

At rejse med offentlig transport er en anden god måde at lære byen at kende på, uden at det koster en formue. Det er værd at lære Strætó, det lokale busnetværk, at kende. Strætós hjemmeside og app indeholder et ruteplanlægningsværktøj samt information om, hvordan man køber billetter. Det kan være nyttigt at downloade betalingsappen Klappið, før du tager af sted.

Du kan også leje en cykel, hvis du vil se endnu mere og ved højere hastigheder, og det er også muligt at leje scootere mange forskellige steder. Rent faktisk er der nogle smukke kyststier i Reykjavik, der egner sig til cykel- og scooterture, og som byder på nogle af byens bedste udsigter. Stien langs havnefronten fra Grandi-området i byen til halvøen Seltjarnarnes er en særlig favorit, og byder på enestående natur og vartegn som Gróttas fyrtårn.

,

Mange af byens store landemærker kan nås til fods og er gratis at besøge. Med en masse museer og gallerier at opdage også, er der uendelige muligheder for sightseeing i Reykjavik på et budget.

Charmerende kirker

Én af Reykjaviks mest berømte seværdigheder er Hallgrímskirkja – den raketformede kirke, der er bygget på en lille bakke midt i centrum. Det tog 41 år at bygge kirken – fra arbejdet startede i 1945, indtil kirken blev indvidet i 1986.

Den er designet af statsarkitekt Guðjón Samúelsson, og dens udvendige design af inspireret af de basaltlavasøjler, der findes i naturen i hele Island. Man skal betale for at få adgang til observationsdækket i dens 74,5-meter (244 ft) høje tårn (via elevator), men udsigten er uvurderlig.

Det vil måske overraske dig, at Hallgrímskirkja, på trods af sin dominans i bybilledet, ikke er byens domkirke. Dómkirkja, som er Reykjaviks domkirke, er en beskeden bygning, der blev indviet i 1796. Omkring et århundrede senere blev det nationale parlament (Alþingi) bygget ved siden af den. Så dette område ved Tjörnin-søen er det historiske hjerte af byen, men der er ikke meget af den pomp og pragt, der omgiver sådanne bygninger i andre hovedstæder.

,

Harpa og Höfði

Der er kun få landemærker, der er mere fotogene end Harpa, som er koncertsalen og kongrescenteret på byens havnefront. Harpa åbnede i 2011, og det prisvindende design kommer fra den islandske/danske kunstner Ólafur Elíasson sammen med Henning Larsen Architects. Træd indenfor for at se det fantastiske samspil af lys gennem glasfacaden og se, hvad der er på programmet. Der er restauranter og en gavebutik inden for.

Fra Harpa fører en kort gåtur dig til det betagende Sun Voyager-monument, og hvis du har mere tid, kan du gå til Höfði House. Denne relativt beskedne kalkede bygning er berømt for at være stedet for mødet mellem den amerikanske præsident Ronald Reagan og den russiske præsident Mikhail Gorbatjov, og det siges, at det markerede starten på slutningen af den kolde krig. Selvom selve bygningen ikke er åben for offentligheden, er det muligt at gå rundt omkring den og beundre den udefra. Sjovt faktum: der er placeret et stykke på 4 ton af Berlin-muren i grunden under Höfði-huset.

Tæt på ligger det billedskønne gule Hofði-fyrtårn, som er et populært sted til at tage billeder.

,

Der er masser af seværdigheder, der kombinerer læring med underholdning for at give dig en smag på Islands unikke vidundere, selvom disse oplevelser ikke er gratis.

Vi kan hjælpe dig med billetter til FlyOver Iceland, som er en virtuel flyvetur over Islands betagende landskaber, Lavashowet, som genskaber et vulkansk udbrud ved at overophede rigtig lava, og Islands hvaler, hvor du kan opleve 23 modeller af hvalarter i virkelig størrelse, der findes i havet omkring Island.

Andre Reykjavik-favoritter inkluderer Perlan (afbildet), som er et "eksploratorium" af naturen, og bosættelsesudstillingen, som bringer vikingealderen til live. Islands nationalmuseum giver dig indblik i Islands historie – fra bosættelsen til nutiden.

Høj quirk faktor

Er du klar til at besøge noget ekstraordinært – noget, der er unikt for denne by? Vi ved lige, hvad du kan besøge. Det islandske punkmuseum huser en lille, men spændende, samling af historiske punk-/rockartefakter. Nævnte vi, at det er beliggende i et tidligere offentligt undergrundstoilet? For en endnu mere usædvanlig måde at tilbringe en eftermiddag på kan du besøge Islands fallosmuseum – en stor samling af mere end 200 genitalier fra forskellige arter af islandske pattedyr.

,

En anden billig aktivitet i Reykjavik er at udforske de mange forskellige museer og gallerier. De mange tilbud betyder, at du kan udforske både det forventede (den islandske historie, sagaer, maritime vidundere, naturvidundere) og det uventede (penisser og punkmusik f.eks.).

Reykjavik City Card

Hvis du planlægger at besøge forskellige museer, kan du overveje at købe Reykjavik City Card, som giver dig gratis adgang, eller adgang til en nedsat pris, til mange museer og seværdigheder. Dette inkluderer gratis adgang til Islands nationalgalleri, Islands nationalmuseum og afdelinger af Reykjaviks kunstmuseum, for blot at nævne nogle af de mest populære.

Det inkluderer også gratis entre til lokale svømmebassiner og gratis transport med bus, så det er ideelt til at opleve så meget som muligt af Reykjavik på et budget. Du kan købe et kort, der gælder i henholdsvis 24, 48 eller 72 timer.

Gratis museer og gallerier i Reykjavik

På de fleste museer i Reykjavik skal du betale for at komme ind, men der er en række steder (herunder en række kunstnerdrevne gallerier), hvor du ikke skal betale for adgang. Der opfordres ofte til bidrag, men du beslutter, om du vil donere, og hvor meget.

Det levende kunstmuseum (Nýlistasafnið) ligger inde i Marshall-bygningen i det moderne Grandi-havneområde. Det er et kunstnerdrevet nonprofitmuseum og en nonprofit forening, et sted til begivenheder, udstillinger, forestillinger, debatter og forskning, og det blev grundlagt i 1978 som en reaktion på de islandske myndigheders forbigåelse af moderne kunstpraksis. Der er gratis adgang. 

Einar Jónsson-museet (Listasafn Einars Jónssonar) hylder livet og arbejdet af Islands mest kendte skulptør, Einar Jónsson, i en fantastisk bygning, der engang tjente som både workshop, galleri og taglejlighed. Skulpturhaven ved huset er åben året rundt, og der er gratis adgang (til selve museet skal man betale et entregebyr). Det ligger lige ved Hallgrímskirkja.

,

Et besøg på et bibliotek (eller boghandel) er en fortrinlig, budgetvenlig aktivitet i Reykjavik, særligt hvis du søger ly for regnen. Islændinge elsker bøger! Faktisk er Reykjavik en UNESCO-litteraturby – den første by, som ikke har engelsk som lokalt sprog, til at modtage denne anerkendelse.

Reykjaviks hovedbibliotek, også kendt som Grófin, er et sted, der summer af aktivitet, med udstillinger, workshops og begivenheder for alle aldersgrupper – fra poetryslam-aftener til sessioner med kunsthåndværk og historiefortælling for børn.

Udover at være beliggende i en arkitektonisk juvel (designet af den anerkendte finske arkitekt Alvar Aalto), så er det nordiske hus (Norræna húsið) et sted for kunst, kultur og sprog. Her afholdes udstillinger (mange med gratis entré) og gratis "Pikknikk-koncerter" om sommeren i havens drivhus.

Og du må ikke glemme Reykjaviks rådhus, som er en integreret del af området omkring Tjörnin-søen i centrum af Reykjavik. Udover at huse borgmesteren og andre embedsmænd, så fungerer bygningen også som et galleri og udstillingsrum. Den største seværdighed i rådhuset – figurativt og bogstavelig talt – er det kæmpestore 3D-kort over Island, der altid kan opleves. Det er gratis at komme ind på rådhuset.

,

Udforsk den fantastiske natur, som unægtelig er én af de bedste gratis ting at foretage sig i Reykjavik. Du kan bruge Reykjavik som et springbræt til de svimlende landskaber, der gør Island så betagende. Al den friske luft og smukke natur er gratis. Pak efter vejret, så du ikke bliver afskrækket af lidt regn eller vind … Fra centrum af byen tager det blot nogle minutter med bil at komme frem til omgivelser, der er helt anderledes end Reykjaviks bylandskab – eller et hvilket som helst landskab for den sags skyld.

Om sommeren kan du forundres over Islands dagslys, som nærmest varer døgnet rundt – også kendt som midnatssolen. Ikke alene er det en vidunderlig gratis oplevelse i sig selv, men de længere dage betyder, at du kan nå flere aktiviteter i løbet af dit ophold i Island.

Og husk at kigge opad, når det er mørkt! Naturens fineste lysshow er gratis at observere, og du har den bedste chance for at opleve nordlyset under vintermånederne i Island. Faktisk kan du ofte se nordlyset i Reykjavik.

,

Der er ingen bedre måde til at opleve den lokale livsstil end ved at svømme i ét af de mange lokale svømmebassiner i Reykjavik. Dette er en yderst populær fritidsaktivitet, og der er 18 swømmebassiner i byen.

Der er fantastiske højt profilerede laguner i og omkring Reykjavik (du har muligvis hørt om den Blå Lagune og Sky Lagoon også?). Disse falder ikke ind i den "billige" kategori, men mange besøgende anser dem for værende pengene værd. Lokale svømmebassiner tilbyder en mere økonomisk måde til at udnytte Islands overflod af geotermisk vand.

Der er også en strand her. Det er sandt! Nauthólsvík er en strand (gratis adgang) med et stort bassin med varmt vand, ved vandkanten (der kræves betaling for brug af bassinet). Derudover pumpes varmt vand ind i en kunstig lagune ved stranden, og resultatet er et forfriskende svømmeområde med en gennemsnitlig temperatur på 15-19 °C (59-66 °F) om sommeren.

,

Én af Reykjaviks mest populære gratis aktiviteter ligger godt nok ikke i Reykjavik, men ikke langt derfra. Den kan nås ved at køre cirka 50 km (31 miles) til byen Hveragerði.

Man kan vandre op ad bakke til den geotermiske flod Varmá, i Reykjadalur-dalen. Turen tager cirka 45-60 minutter hver vej fra en parkeringsplads og en sti nær byen. Det er en populær destination, hvor besøgende kan opleve at bade i en "varm flod". Du kan bevæge dig til forskellige steder for at finde din optimale vandtemperatur (jo længere du bevæger dig opstrøms, jo varmere er vandet). Faciliteterne her er begrænsede, så tag dit eget håndklæde med!

,

For en dejlig vandretur, der er indsatsen værd, kan du gå til Úlfarsfell, som er et lille bjerg vest for Reykjavik (kørrturen til parkeringsområdet her bør tage cirka 12 minutter fra centrum af byen). Vandreturen vil give dig en panoramaudsigt over byen og formentlig noget sved på panden.

Vandreturen på 914 meter (2.999 ft) til toppen af bjerget Esja (også kendt som Esjan) er en anden populær måde til at få en udsigt over byen og optjene nogle lokale point. Lav lidt hjemmearbejde, før du begiver dig ud i dette, og tjek altid vejrudsigten, før du tager af sted.

,

At besøge byens mange parker og grønne områder er en anden fortrinlig gratis aktivitet i Reykjavik. Disse steder er særligt kønne om vinteren dækket af hvid sne og om sommeren, når de første blomster blomstrer. Om sommeren, når solen skinner, er det her, du vil finde de solbadende lokale i jagten på D-vitamin.

Laugardalur

Laugardalur-området er populært for dets mange forskellige gratis og billige udendørsaktiviteter og godt at besøge, hvis du besøger Reykjavik på et budget. Det er hjemsted for sportsanlæg som f.eks. Reykjaviks største svømmebassinanlæg (Laugardalslaug) og den vigtigste fodboldbane (kaldet Laugardalsvöllur). Byens største campingplads ligger også her, ligesom et familiefokuseret HI-hostel.

Sjovt faktum: Laugardalur betyder "dalen med varme kilder". Navnet kommer fra det faktum, at kvinderne indtil 1930'erne plejede at vaske tøj i områdets varme kilder. Du vil se nogle statuer i parken, der mindes dette. De lokale kvinder, der kom her for at vaske tøj, gik langs Laugavegur, og det er sådan, Reykjaviks hovedgade fik sit navn.

I området finder du den botaniske have (Grasagarðurinn) med dens skyggefulde stier – hold øje med de gratis, guidede gåture om sommeren, og stop for en kop kaffe i havens bistro Flóran. Tæt herpå ligger den lille Reykjavik-park og -zoo, som er et sødt, familieorienteret sted, du kan besøge. Der refereres også til den som Húsdýragarðurinn ("zoologisk have for husdyr"), men den har både husdyr og havdyr, vilde pattedyr og fugle.

Heiðmörk-naturreservat

Heiðmörk er det største udendørsområde i nærheden af Reykjavik, og det har mange vandre-, cykle- og ridestier. Det er et skønt sted til at se alle efterårsfarverne og deltage i sæsonbetingede aktiviteter som f.eks. bærplukning fra midten af august til midten af september.

Der er mange forskellige adgangspunkter til Heiðmörk-naturreservatet (en bil eller cykel er nyttig til at komme hertil). Især anbefaler vi Rauðhólar ("de røde bakker"'), som er en gruppe lavabakker i forskellige farver fra skarlagen til højrød. Turen til Rauðhólar tager cirka 15 minutter med bil fra centrum af Reykjavik. Et andet interessant sted til endnu en fantastisk, men nem, vandretur er Búrfellsgjá-lavakanalen.

Elliðaárdalur-dalen

Hvis du har lyst til at gå (eller løbe) en stille og kontemplativ tur i dejlige naturomgivelser med den beroligende brummen fra en lille flod, der flyder forbi, så har vi stedet til dig. Det kaldes Elliðaárdalur, og det er blandt de mest velbevarede hemmeligheder i Reykjavik og dens omgivelser.

Denne frodige og skønne oase inden for bygrænserne er en dal (dalur på islandsk), gennem hvilken Elliðaá-floden løber, og den har et netværk af asfalterede stier, så der er nem adgang for alle. Der er også et stort legeområde til børn tæt på caféen i det istandsatte vandkraftværk (Ellíðaárstöð). Det ligger cirka 15 minutters kørsel fra centrum af Reykjavik. Du kan også tage bus dertil.

,

Grótta-fyrtårnet og stierne i området er et populært sted til at gå, cykle eller til at opleve nordlyset i de mørkere måneder. Det ligger vest for byen, og her er der en fantastisk udsigt til bjerget Esja.

Öskjuhlíð er den lille, centrale bakke, der er hjemsted for Perlan. Det er et populært skovområde for vandrere, løbere og cyklister. Du kan kombinere dette med et besøg til Perlan og måske et dyp i Nauthólsvik.

Klambratún er en populær bypark ikke langt fra centrum, hvor du finder en afdeling af Reykjaviks kunstmuseum samt en legeplads og en frisbeebane med mere.

Viðey er en unik valgmulighed – en lille ø, hvor man kan nyde en gåtur og fred og ro, særligt om sommeren. Der er adgang til øen via en kort færgetur (kun weekender om vinteren). Dens tiltrækningskraft ligger i dens kombination af kunst, historie og natur. Øen er hjemsted for Imagine Peace Tower, som er designet af Yoko Ono som en hyldest til hendes afdøde mand John Lennon.

,

Der er masser af måder at opleve den lokale kultur på, som ikke koster alverden. Disse billige og gratis aktiviteter i Reykjavik vil give dig en smag på det lokale liv.

,

Reykjavik er hjemsted for festivaller året rundt, som du kan nyde, uden at det koster dig en krone.

Kulturnatten, eller "Menningarnótt", der afholdes i august, er et perfekt eksempel på dette. Begivenheden forvandler byen til en hub af aktiviteter med gratis koncerter, kunstudstillinger og optrædener. Et andet godt valg er vinterlysfestivallen i februar, som fejrer både vinterverden og det tiltagende lys efter en lang, mørk vinter, med gratis arrangementer, lysinstallationer med mere.

December er et andet godt tidspunkt at besøge Island, for at opleve stemningen op til jul: lyskæder udsmykker byen, der afholdes julemarkeder, og der er ofte gratis (eller billige) koncerter i kirkerne. På Nytårsaften oplyser fyrværkeriet Reykjaviks himmel, strålende, larmende, farverigt og gratis!

Om sommeren er der masser af gadeoptrædener. Fiskerens dag (starten af juni) og Islands nationaldag (17. juni) tilbyder gratis arrangementer som f.eks. parader, musik og optrædener. Reykjavik Pride er en uge med LGBTQ-venlige arrangementer i august, der kulminerer i en Pride-parade og -koncert. Ligeledes afholder Reykjaviks kunstfestival, som finder sted hvert andet år, en masse kunstneriske arrangementer, hvoraf nogle er gratis eller tilbyder billetter til nedsat pris ved tidlig reservation.

,

Find arrangementer med livemusik

Hvis du leder efter aftenunderholdning, mens du opholder dig i Reykjavik på et budget, så tag et kig på byens livemusikscene. Der er masser af livekoncerter rundt omkring i byen, hvis du ved, hvor du skal kigge, og hertil kan du se de lokale opslag i Reykjavik Grapevine eller se på Visit Reykjavik hjemmesiden.

Pladebutikker, boghandlere, biblioteker, museer, hostels (f.eks. Loft), pubber og hotelbarer er gode steder til at se livebands, høre små koncerter, klassiske trubadurer, deltage i quizaftener og DJ-arrangementer, ofte for et mindre publikum.

Kirker organiserer tit musikopførelser og korkoncerter. Harpa-koncertsalen tilbyder lejlighedsvist gratis koncerter i lobbyen eller reducerede billetpriser for tidlige reservationer. I weekenden kan man sommetider opleve gademusikere i centrum.

Hvis du er forberedt på at bruge penge på at opleve noget unikt, så er der nogle fantastiske musikfestivaller, du kan centrere turen om, herunder den fortræffelige tre dage lange Iceland Airwaves, der afholdes hver november.

,

At nyde Reykjaviks kulinariske glæder på et budget kan være både tilfredsstillende og overraskende billigt, hvis du ved, hvor du skal kigge. Mad i Island er generelt lækker og af høj kvalitet, så det ville være en skam at gå glip af!

Vores bedste tips:

  • Køb ikke vand på flaske. Drik postevand – det er uden sidestykke. Medbring (eller køb) en genanvendelig flaske, og fyld den med koldt postevand alle steder.
  • Hvis du bor et sted med køkkenfaciliteter, kan du overveje at tilberede dine egne måltider. Supermarkeder som f.eks. Bónus (hold øje med den ikoniske lyserøde gris) og Krónan har lave priser sammenlignet med andre forretninger. Køb ikke ind i døgnbutikker som f.eks. 10-11, hvor du får lov til at betale meget mere, end hvad der er nødvendigt.
  • Overvej at spise dit hovedmåltid som frokost. Mange restauranter har frokosttilbud, og her er retterne væsentlig billigere end om aftenen. Dette er en ideel måde til at prøve dyrere steder uden de høje priser.
  • Lokale snacks er måden til at finde billige måltider i Reykjavik. Hotdogs er en populær valgmulighed, men vi anbefaler også at prøve noget skyr (ligesom yoghurt) med højt proteinindhold og tørret fisk kaldet harðfiskur. Gå ikke glip af det store udvalg af lokal slik.
  • Icelandic Coupons er en app, der hjælper dig med at finde prisvenlige tilbud på tværs af Island, når det kommer til at spise, drikke og shoppe, ligesom du kan finde rabatter på ture, entre til laguner med mere.
  • Hvis du vil nyde en drink, kan du meget nemt komme ud for et prischok i Island! Medbring alkohol i din bagage hjemmefra, eller gør som de lokale og køb momsfrit, når du ankommer til Keflavík-lufthavn.
  • Udnyt happy hours i byens forskellige barer. De fleste har en "happy hour"-periode, hvor drikkevarer sælges til nedsatte priser, typisk tidligt om aftenen. Der er websites, der kan føre dig til de billigste steder, f.eks. Visitor's Guide eller What's on Reykjavík. Papirversionen af Reykjavík Grapevine (du kan finde den forskellige steder i byen) angiver happy hours, og appen Barhopp er også god.
,

Reykjaviks madboder tilbyder billige, lækre valgmuligheder. Prøv de berømte islandske hotdogs hos Bæjarins Beztu Pylsur, hvor en stor hotdog koster meget mindre end et måltid mad på en restaurant – hvilket gør den til noget af det billigste, man kan spise i Reykjavik.

Spredt ud over byen ligger populære madhaller som f.eks. Hlemmur Mathöll og Pósthús Food Hall and Bar, som tilbyder en masse forskellige typer mad (pizza, burger, skaldyr, sushi osv.) til relativt lave priser, hvilket giver dig mulighed for at prøve forskellige retter uden at bruge for mange penge. En ekstra fordel ved disse steder er, at du ikke behøver at reservere på forhånd. Byen har en del af disse steder, herunder Hafnatorg Gallery, Borg29 Mathöll og Grandi Mathöll (mat betyder mad, höll betyder hal).

Et andet godt valg, hvis du vil have lækker mad til rimelig pris, er Reykjaviks lækre bagerier. Gå efter bagerier som f.eks. Brauð & co, Brikk, Sandholt og BakaBaka i centrum af Reykjavik og omkringliggende kvarterer. Du kan ikke forlade byen uden at have prøvet en snúður (kanelbolle).

,

Et ekstra tip: Mens du er i området for Reykjaviks bedste hotdogs, kan du smutte forbi Kolaportið, som er et weekend-loppemarked, hvor du kan finde et sandt "smorgasbord" af Islandske varer. Det er et godt sted til at købe en lopapeysa (uldsweater) til en rimelig pris, den perfekte souvenir fra en tur til Island, og der er også genbrugstøj, plader, bøger, nips og souvenirs. Der er også nogle madboder, hvor du kan købe lokale delikatesser (ja, den berygtede hákarl, eller fermenteret haj).

Kom og besøg os!

Uanset om du er madelsker, kunst- og kulturinteresseret eller har en forkærlighed for det fri, kommer du ikke til at mangle billige og gratis aktiviteter i Reykjavik.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores hovedstad, så du selv kan opleve vores spændende udvalg af attraktioner og aktiviteter. Få inspiration ved at gennemse vores store udvalg af udflugter og ture, eller find dit bedste tidspunkt at besøge Island.

Er du klar til at booke din rejse til Reykjavik? Gennemse de nyeste tilbud på flyrejser, og find de bedste priser på din rejse til fra Danmark til Island.