01/08/2024 | 10:00 AM
Þorrablót – også kaldet Thorrablot – er en islandsk vinterfest, der finder sted under den gamle nordiske måned Þorri, som løber fra slutningen af januar til slutningen af februar.
Under Þorrablót-festivallen afholder islændingene fester og hylder de gamle guder med et ædegilde bestående af mærkelig og vidunderlig mad, der er kendt som þorramatur (som bogstavelig talt betyder "Þorris-mad'). Denne klassiske midtvinterfestlighed består af en masse forskellig konserveret mad – hvoraf noget er lækkert, og noget er mindre lækkert.
Þorri-måneden er markeret af to særlige fejringsdage: Bóndadagur, eller mændenes dag, der finder sted den første dag i måneden, og Konudagur, eller kvindernes dag, som markerer starten på den følgende måned af den gamle vinterkalender. Disse fejringer minder om valentinsdag, hvor der gives blomster og små gaver.
Islands midtvinterfest, der er rig på gamle såvel som nye traditioner, er uden tvivl et særligt tidspunkt på året. Er du klar til et indblik i den excentriske menu og historien bag festmåltidet?
(En bemærkning til det islandske sprog: bogstavet Þ/þ giver en "th"-lyd).
Hvis du har lyst til at tage på eventyr, og du tilfældigvis befinder dig i Island i løbet af Þorri, så hold øje med en Þorrablót-festbuffet for chancen for at prøve retter som f.eks. saltede væddertestikler, fermenteret haj og leverpølse.
Du kan finde Þorrablót-menuer (eller smage mad á la þorramatur) på nogle traditionelle restauranter rundt omkring i byen, herunder Café Loki, Íslenski barinn, Hressó, Múlakaffi og Þrír Frakkar i den centrale del af Reykjavik. Du kan også finde nogle af delikatesserne i køledisken i supermarkedet, selvom det er mere sjældent, at man finder dem uden for Þorrablót-festsæsonen.
Islands ret Loki, fra Café Loki i Reykjavik.
På grund af sin placering nær polarcirklen oplever Island store skift i vejret gennem årstiderne, og det veksler dramatisk mellem mørke og dagslys. Året når sit mørkeste tidspunkt den 21. december ved vintersolhverv, hvorefter solen langsomt begynder at vende tilbage til himlen, dag for dag.
Det er ikke overraskende, at Islands årstider har præget indbyggernes kultur og folklore. Det gælder også for kalendermånederne, der kommer systematisk år efter år, parallelt med vinterfrosten og -mørket og sommervarmen og det grønne græs.
Måneden for Þorri er det eneste levn fra den gamle islandske kalender, hvis navn stadig ses i moderne islandske kalendere. I den gamle islandske kalender starter Þorri i slutningen af den periode, vi nu kalder januar.
Ordet har en uklar oprindelse, men det er formentlig forbundet med den nordiske gud Þór (Thor). I fortællinger fra middelalderen skildres Þorri som en personificering af vinteren: en mægtig og magtfuld mand, måske en konge eller høvding, med en hård og nådeløs karakter. Middelalderlige kilder taler også om Þorrablót, hvor ordet blót betegner et offer og en fælles begivenhed.
På grund af sin placering nær polarcirklen oplever Island store skift i vejret gennem årstiderne, og det veksler dramatisk mellem mørke og dagslys. Året når sit mørkeste tidspunkt den 21. december ved vintersolhverv, hvorefter solen langsomt begynder at vende tilbage til himlen, dag for dag.
Det er ikke overraskende, at Islands årstider har præget indbyggernes kultur og folklore. Det gælder også for kalendermånederne, der kommer systematisk år efter år, parallelt med vinterfrosten og -mørket og sommervarmen og det grønne græs.
Måneden for Þorri er det eneste levn fra den gamle islandske kalender, hvis navn stadig ses i moderne islandske kalendere. I den gamle islandske kalender starter Þorri i slutningen af den periode, vi nu kalder januar.
Ordet har en uklar oprindelse, men det er formentlig forbundet med den nordiske gud Þór (Thor). I fortællinger fra middelalderen skildres Þorri som en personificering af vinteren: en mægtig og magtfuld mand, måske en konge eller høvding, med en hård og nådeløs karakter. Middelalderlige kilder taler også om Þorrablót, hvor ordet blót betegner et offer og en fælles begivenhed.
,Der er historier om særlige fejringer i starten af Þorri, der går helt tilbage til det 18. århundrede, selvom vi ikke med sikkerhed kender deres indhold.
Vi ved, at fejringer i fællesskabet med poesi og masser af mad og drikke, som gik under navnet þorrablót, blev populære i slutningen af det 19. århundrede. Dette passer med, at den romantiske nationale stemning var på sit højdepunkt og frembragte interesse for de ting, der blev opfattet som værende gamle og særegne for den islandske kultur.
En anden slags Þorrablót-genopblomstring fandt sted i Reykjavik i starten til midten af det 20. århundrede, da befolkningen i Islands hurtigt voksende hovedstad begyndte at længes efter de naturlige omgivelser, hvor de var opvokset, inklusive den traditionelle madkultur.
I 1950'erne kom en foretagsom restauratør på ideen om at tiltrække kunder i lavsæsonen fra januar til april ved at tilbyde noget, der blev præsenteret som værende traditionel islandsk mad og kaldte det þorramatur (dvs. mad fra Þorri) med henvisning til den gamle kalender.
Menuen inkluderede delikatesser som f.eks. salte ruller af lammeflanke og kogte og brændte fårehoveder. Idéen vakte dyb genklang og dannede basis for de moderne Þorrablót-traditioner.
,Som vi kort har udforsket, så er der en fascinerende historie bag Þorrablót og dens forhold til to charmerende dage i den islandske kalender:
Þorri-måneden er forbundet med den nordiske gud Þór, der repræsenterer vinterens maskulinitet, udholdenhed og strabadser. Góa derimod er den kvindelige figur i den islandske folklore, der repræsenterer forårets komme og medbringer ændring, vækst og optimisme.
På både mændenes og kvindernes dag er blomster det vigtigste tegn på hengivenhed til den partner, hvis fejringsdag er kommet, men der opfordres også til generel forkælelse. Selv om det at give blomster er en relativ ny tradition (ikke overraskende med tanke på Islands kolde landskab), så er det en tradition, der følges i vid udstrækning på begge dage, ligesom der også gives små gaver og symboler.
,| 2025 | 2026 | 2027 | |
|---|---|---|---|
| Bóndadagur – Mændenes dag | 24. januar | 23. januar | 22. januar |
| Konudagur – Kvindernes dag | 23. februar | 22. februar | 21. februar |
Þorrablót-vinterfestlighederne har overlevet til dags dato i den islandske kultur, selvom de har ændret sig i løbet af årene.
De var tidligere tæt forbundet med de nordiske guder, men nutidens Þorrablót-festival repræsenterer en stolt fejring af islandsk kultur og samfund. Det sociale aspekt af midtvinterfesten er særligt stærkt, og der finder ofte adskillige begivenheder sted under Þorri-sæsonen, herunder sceneoptræden, livemusik med mere.
Den vedvarende tiltrækningskraft af sæsonfejringer som disse kommer uden tvivl i høj grad fra deres evne til at give et afbræk i hverdagen – hvem elsker ikke en mulighed for at tage en pause fra hverdagen og samles med venner og familie? De fungerede sandsynligvis også som et øjebliks lethed i vinteren, en påmindelse om, at foråret og sommeren snart kommer og med dem en varmere og lysere fremtid.
Historien bag Þorri og Góa giver også indblik i, hvordan livet plejede at være i Island, og hvor vinternæringen kom fra, når madkilderne var lave. Deltag i festlighederne for en ægte smag af tidligere tider.
Uanset om du deltager i Þorrablót-fejringen eller prøver sæsonbetingede delikatesser i løbet af året, er der masser af islandske kulturelle og kulinariske fornøjelser, der venter på at blive opdaget.
Book dine flyvninger til Island i dag, eller gennemse vores feriepakker for at sammensætte din ideelle rejse. Du kan også tilpasse din oplevelse og lære det rigtige Island at kende med vores udvalg af ture og aktiviteter – fra Reykjavik-baserede madture til fortryllende nordlysekspeditioner.
Uanset hvad du har tænkt dig, kan du lære mere om at besøge Island ved at læse vores seneste blogopslag eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev via e-mail for at holde dig ajour med rejseråd, tilbud med mere.